Engang nærende, udviklende, nytænkende og orienteret udad. Kradse kommentarer fra gadekæret, lokal skilderier der fødte generationer af Triere, og enkelte lokal-excentrikeres pusterum fra den hårdtslående (og fjerne) hovedstads puls og stank.
Nu konserveret, antropomorficeret, befolket af expatriot Københavnere, pseudointellektuelle, semikulturelle og nihilistisk næstekrælige (ikke stavefejl
;-). Og selvfølgelige, den obligatoriske lille skare af produktive kunstnere.
Eller beboet af gennem generationer nedgroede Odsinger... opgraderede fra gyllespredernes jorde, til dette has-been arnested for samtidsbevarede skabelser. Men nu mere "ved arnen", kattens til lune-sted for hyggelige, hemsløjd per se, egofabrikationer, om de så er fysiske, verbale, eller på anden vis udgydt i det lille, lykkeligt selvtilstrækkelige Navlekilde.
For retfærdighedens skyld, trækker højskolens økonomi lejlighedsvist fremmedartede, dog primært danske, slipse-kursister til. Eller Marguriterute-detour danskere med forkærlighed for dansk træ-arkitektur.
Men Valle blev til Navle. Og eneste udadvendte, er bussen der samler beboere op foran det gyselige, grå 70'er skideskur, og klipper navlestrengen - for et par timer.
__________________________________________________
...måske, det trods hele 2 kirker indenfor 500 meter, er en lokal, artsspecifik version af "agressiv ateisme"?
http://www.information.dk/151884?page=1
